Go Back
Udskriv

Cæsar salat med Havgus fra Arla Unika

Ret Hovedret, Salat
Antal 4 personer
Forfatter Martin

Ingredienser

  • 1 hele kylling
  • 1 Iceberg salat
  • 1/2 surdejsbrød
  • 1 avokado
  • 1 flaske Cæsar dressing
  • 1 dusk purløg
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Start med at partere kyllingen. Læg den på ryggen og skær et snit hele vejen rundt om overlåret, så det bliver løst. Tag fat og vrid så knogleleder løsner sig. Nu kan du skære over- og underlår af i et stykker. Derefter skærer du brystkødet af. Resten af kyllingen koger du en fond af.

  2. Varm en pande op med masser af olivenolie. Steg skindsiden af kyllingstykkerne godt af. Imens skærer du brødet i 1 x 1 cm stykker. Jeg bager en del surdejsbrød så derfor har jeg næsten altid noget brød liggende, der er for kedeligt at spise men perfekt til crutoner. Har du ikke surdejsbrød, så brug en anden form for franskbrød.

  3. Løft kyllingen af panden og hæld crutonerne i og vend rundt, så de suger olie og kyllingsaften til sig. Smidt kyllingen oven på crutonerne og sæt panden i ovnen ved 180 grader i 20 minutter. Den gode saft fra kyllingerne samler sig i crutonerne og giver smag.

  4. Efter 20 minutter tager du crutonerne ud og giver kyllingen yderligere 10 minutter.

  5. Tag kyllingbrystet ud og lad det hvile 5 minutter på et skærebræt. Tag skindet af, så det ikke bliver blødt af varmen og dampen. Kyllinglårene får yderligere 20 minutter i ovnen.

  6. I mens snitter du salaten, så den er klar til at blive skyllet. Jeg snitter min ret fint. Skal vi lige tage huskereglerne? Skyl i mega koldt vand (gerne isvand). Salat består af meget vand, så hvis du kan "fryse" salaten, så virker den mere sprød. Brug en salatslynge. Der er ikke noget mere fesent end våd salat og det gør slet ikke noget for smagen.

  7. Ud med kyllinglårene og lad dem hvile. Pluk kødet af og riv brystkødet fra hinanden. Krydr med salt og peber og pak kødet ind, så det stadig er lidt lunt, når du skal samle cæsar salaten.

  8. Nu er panden fri igen og der er stadig nogle gode safter, som crutonerne kan suge. Steg crutonerne færdige i panden.

  9. Hvis du er sej, så laver du din egen dressing. Jeg er ikke sej - ikke i dag ihvertfald - så jeg har købt min.

  10. Til sidst snitter du purløg og avokado i skiver.

  11. Du kan samle cæsar salaten i et stort fad. Salaten kommer nederst. Derefter kommer du crutoner, avokado og kylling på. Hæld dressingen over. Til sidst drysser du med purløg, sprødt kyllingskind og masser af Havgus - i store flager lavet med en tyndskræller.

  12. Server cæsar salaten med ekstra dressing på bordet og en ordentlig luns af osten, så folk selv kan rive lidt ekstra på.