For lidt over et år siden sprang jeg ud i et vandbakkelsesprojekt til en hyggetur i Mindeparken. Nu er samme hyggetur blevet gentaget, så derfor er vandbakkelserne igen blevet taget op. Sidste år lavede jeg dem med små friske blåbær i. Du kan se mere om Vandbakkelse med kagecreme og blåbær i linket. Egentlig er det næsten den samme opskrift for eneste forskel er, at kagecremen tilføres knust, tørret hindbær.
Vandbakkelse
- 150 gram smør
- 3 3/4 dl vand
- 200 gram mel
- 5 æg
Kagecreme
- ½ liter fløde
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1 spsk vanilliesukker
- 2 spsk maizena
- 10 gram tørret hindbær
Som sidste indlæg vil jeg henvise til Max fra Kvalimad.dk, for han har nemlig lavet et par videoer, der viser det hele.
Her kan du se, hvordan vandbakkelse laves.
Her ser du hvordan kagecremen laves – uden hindbær!
Når kagecremen er lavet skal den stilles på køl. I mellemtiden skal den tørret hindbær blendes fint til pulver. Drys hindbærpulveret igennem en si ned i kagecremen og rør det godt rundt og stil det på køl igen. Gem en lille smule pulver til pynt.
Når cremen er fyldt i vandbakkelserne (med en sprøjtepose eller frysepose), drysses vandbakkelserne med blanding af flormelis og hindbærpulver. Brug igen en fin si. Hvis du har creme tilbage, når vandbakkelserne er fyldt, så skal du ikke være overrasket. Min opskrift på kagecreme tilgodeser dem, der gerne vil have vandbakkelserne fyldt godt op.
Velbekomme.