
Et stykke med hamburgerryg i net blev købt, og rottiseriet blev gjort klar. På med hamburgerryggen og så ellers ud i grillen ved 150 grader. Efterfølgende gik jeg ind og lavede en glase, som jeg kunne pensle på mens hamburgerryggen roterede rundt.

Hamburgerryggen roterede i ca. 2 timer ved 150 grader, og derefter hvilede den i 20 minutter.
Resultatet var overraskende godt. Virkelig saftig og glasen gav en dejlig sød og smagfuld kant.
Men som novice i hamburgerrygland opdagede jeg da også et lille problem med min fremgangsmåde. Glasen karameliserer, så derfor kan nette være svært at få af. Det kan sagtens lade sig gøre, men overfladen bliver lidt ødelagt. Det er nok derfor man først smører glasen på efter kogning og nettet er fjernet ved den traditionelle fremgangsmåde. Jeg må finde en løsning for det er ikke sidste gang jeg laver hamburgerryg på grillen.
Laver du hamburgerryg?
ja det smager sindsygt godt, dit problem løser du ved at nettet skal af før du griller 😉
ha ha mange tak for løsningen 🙂 Jeg har på fornemmelsen at der sker et eller andet med hamburgerryggens form, når nettet fjernes, med mindre nettet kun er til pynt 🙂
Har roteret rigtig mange af de pumpede stykker kød efterhånden og løsningen er ret ligetil, man fjernet nettet inden man spidder hamburgerryggen og giver den glace 15-20 minutter inden den er færdig.
Synes heller ikke det er nødvendigt at lade den hvile efter endt rotation, køddet er så pumpet med vand, at det er saftigt uanset..
Jesper B.
Godt ord igen, Jesper. Det er nok ikke verdens mest reelle stykke kød hvad angår produktion. Jeg køber aldrig pumpet kylling (eller neutralmarineret), og alligevel køber jeg hamburgerryg til rotiseriet!? Er der mon et ikke-vandbaseret alternativ? Tak for kommentaren 🙂
jeg har prøvet for første gang at grille hamburgerryg på Rotiseriet den blev kanon god og skal prøves igen er der nogle der kender til andre opskrifter på gril eller Rotiseriet
hilsen Niels
Hej Niels
Ja den bliver ikke helt dårlig, når den får en tur i svingmøllen over grillen. Jeg har desvære ikke lavet flere indlæg med mad på rottiserie, men det kan jo være at sommeren giver mig mulighed for at eksperimentere. Ellers er en kylling jo altid god. God weekend, når du kommer dertil.
Martin