Krondyr | UNICO | MadMedMartin.dk

Restaurant UNICO anmeldelse

Hvis du skal ud at have frokost i Aarhus-området, og har god tid, så har restaurant UNICO noget godt at byde på. Jeg var forbi i weekenden med familien, og fik deres frokost menu også kaldt den “unikke” med 5 små retter. Har du ikke lige 2-3 timer til rådighed, så serveres der også enkelte frokostretter.

Laksetatar | Uniko | MadMedMartin.dk

Første ret var laksetatar med mild peberrodscreme, frisk æble, sprøde rugbrødschips og lidt bitre salater. En kendt og god kombination.

Surdejsbrød | UNICO | MadMedMartin.dk

Til den første ret blev der også serveret en stor skive surdejsbrød med hjemmerørt smør. Masser af salt på toppen. Smager super i sig selv ….

Krabbe | UNICO | MadMedMartin.dk

Anden ret var krabbenetter (uhh et ordspil). En lille krabbe-friture-bolle med jordskokker i forskellig art. Største overraskelse – og en god én af slagsen – var de store råsyltede jordskokker. Der blev jeg sku overrasket.

Krab | Skaldyr | UNICO | MadMedMartin.dk

Sammen med den fritterede krabbekugle fik man en god og kraftig skaldyrssauce. God smag!

Krondyr | UNICO | MadMedMartin.dk

Krondyrfilet, svampe, sprød kål og en svampe/rødvinssauce (som dog ikke er på billedet). Er du ikke til rødt kød, så får du et problem. Kødet steges bleu for at det ikke skal blive tørt. Nu kan jeg godt lide rødt kød, så retten sad lige i skabet efter min mening.

Ost | creme brulee | MadMedMartin.dk

De sidste 2 retter kommer sammen. Choko creme brulee med et låg med ost. Ikke bare ost men Unika ost fra arla. Det minder mig forresten om, at jeg ikke har været nede i Unika ostebutikken i Klostergade. Det skal jeg. I mellemtiden kan du tage ud på restaurant UNICO. Det kan anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.