Porre-bacon-kylling-tærte | MadMedMartin.dk

Porre-bacon-kylling-tærte

Kylling og bacon er en god kombination. Det samme er porre og bacon. Så hvorfor ikke samle det hele i en tærte.

Til denne tærte bruger jeg

  • 140 g bacon (en pakke skiveskåret)
  • 350 g porre
  • 250 g kyllingebryst (ca 2 stk.)
  • 3 dl madfløde
  • 100 g revet ost
  • 3 æg
  • olivenolie
  • salt og peber
  • tærtedej

Først skærer jeg baconstrimlerne over i 1 cm tykkelse, og kommer den i en gryde, så de kan få lidt farve og stegeskorpe.

I mellemtiden halverer jeg porrerne, og skærer dem i samme tykkelse som baconen. Jeg skyller dem grundigt så alt skidt kommer af. Herefter skal porrerne op i gryde til baconen, og lad dem så hygge sig til porrerne er faldet sammen.

Porre bacon kylling tærte | Madmedmartin.dkImens det sker skal kyllingebrysterne på grillen eller panden. Jeg maser kyllingerne flade så de har samme tykkelse over det hele. Derefter marinerer jeg dem kort i olivenolie, salt og peber. De skal have kort tid på panden ved god varme så de får lidt stegeskorpe. Husk at kyllingerne ikke behøver at gennemsteges, da de også bliver tilberede i ovnen.

Kyllingerne skæres i mindre stykker og samles med bacon og porre. Æg, madfløde, ost, salt og peber blandes og det hele mødes i et tærtefad, hvor dejen allerede ligger og venter…

Porre bacon kylling tærte | Madmedmartin.dkJeg snyder og har brugt en købe-tærte-dej. Jeg har ikke helt fundet merværdien (smag og tid) i at lave dejen selv, men det kan være at jeg bare mangler en god opskrift.

Og så skal den have 30-35 minutter i ovnen ved 200 grader, så den får en sprød og gylden overflade..

Porre-bacon-kylling-tærten serverer jeg både som frokost men også som aftensmad. Til aften plejer jeg at lave en couscous salat til.

Velbekomme.

2 tanker om “Porre-bacon-kylling-tærte

  1. Hej Martin.
    Jeg vil give dig helt ret. Porre, bacon og kylling passer bare utrolig godt sammen både i tærter, men også i supper.
    Når jeg laver tærten, putter jeg omkring 70 g hele smuttede mandler ovenpå tærten, inden den kommer i ovnen. Det giver en helt unik og god smag.
    Mvh. Malene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.