SÅ har jeg også taget springet fra blogspot over til wordpress, og hermed har bloggen fået en unik adresse nemlig www.madmedmartin.dk. Jeg har arbejdet med det en månedes tid, for der er faktisk en del ting, der skal fixes, inden det hele kører.
Selvfølgelig er der et nyt design, der skal bygges op, men når man flytter fra blogspot til wordpress, skal man også lige sørge for at googles statistikker, links, pagerank og selvfølgelig alle abonnenterne følger med. Det kræver lidt arbejde! (håber jeg har gjort det korrekt).
Så kan jeg også få lidt gang i bloggen igen. Den har ligget ret død det sidste halve år, hvilket skyldes, at vi har bygget nyt hus. Tiden er gået med at lave en ny blog om husbyggeri. Man er vel ikke blogger for ingenting. Skulle du være interesseret i at læse mere om at bygge hus, så tryk på linket.
Jeg har haft bloggen på blogspot i næste 4 år, og den nåede at få besøg af 239.000. Tak for det. Jeg håber, at der kommer mange flere forbi den nye blog.
Velkommen til den bloggen. Håber du kan lide den 🙂
Martin