Krydderurtestøv

Hvordan laver du krydderurtestøv? Det er egentlig ret let, men som så mange andre ting, går der lige lidt tid, inden du kan bruge det færdige resultat. Hvad skal du så bruge det til? Selvom det stadig har smag fra krydderurterne, så vil jeg nok sige, at det mest er en pynteting. Hvis du for eksempel har stegt en svinemørbrad, så rul den i krydderurtestøvet og skær den i skiver. Det smager godt og ser lækkert ud.

Krydderurtestøb | madmedmartin.dk

Find en masse krydderurter. Jeg har brugt persille, purløg, salvie og oregano. Du kan bruge, hvad du har lyst til. Nu er det noget jeg har i haven, men hvis du skal købe det, så svarer det måske til 4-5 små potter fra købmanden.

Krydderurtestøb | madmedmartin.dk

Når urterne er skyllet og tørret, kommer du dem i en blender sammen med rasp. Jeg har brugt omkring 1 dl rasp. Blend det godt. Fordel blandingen ud på et stykke bagepapir og varm det i ovnen ved 80 grader. Det tager et par timer. Vi vil gerne have alt væsken fra urterne til at fordampe.

Krydderurtestøv | madmedmartin.dk

Bagefter blender du massen igen, og kører den igennem en fin si. Så har du krydderurtestøv klar til at bruge.

God fornøjelse.