Hjemmelavet yoghurt

Det bliver ikke lettere end dette – cremet og dejlig hjemmelavet yoghurt. Det tager ikke lang tid at lave – altså selve forberedelserne – men der går lige 8-10 timer inden det er klar til at blive spist. Nogen vil måske sige, at det ikke er arbejdet værd for man kan jo bare købe det i butikkerne, meeeeen prøv alligevel. Har man børn kan de se, hvordan man tryller sødmælk om til en tykflydende yoghurt. Det kan man godt få lidt sjovt ud af. Derudover kan man også lave yoghurtis med forskellige smag, og mere skal der vel ikke til for at sælge projektet til ungerne.

Hjemmelavet yoghurt med æble, kanel og akaciehonning
Hjemmelavet yoghurt med æble, kanel og akaciehonning

Du skal bruge:

  • 1 liter sødmælk
  • ½ liter yoghurt naturel
Skal der bruges yoghurt til at lave yoghurt? Ja det skal der, for i yoghurten er der yoghurtkulturer, og det er det, der i en kemisk proces gør mælken mere tyk og mere syrlig = yoghurt.
Varm mælken op i en gryde til lige under kogepunktet. Pas på det ikke brænder på. Herefter tager du gryden af varmen og lader det køle af til kropstemperatur – test med lillefingeren. Når det er gjort røres yoghurt naturel i. Lad det nu stå ved stuetemperatur i 8 timer/natten over. Jeg drænede det efterfølgende, hvilket betød, at jeg havde 0,9 liter yoghurt tilbage.

Hvordan smager det så? Det er knap så syrlig som almindelig yoghurt, og det er ret positivt. I bund og grund er det smagen af sødmælk i en cremet version. Det er et stort hit hos fruen, der helst spiser yoghurt til morgenmad.

Velbekomme

2 tanker om “Hjemmelavet yoghurt

    1. Hejsa. Tak for spørgsmålet. Mælk er pasteuriseret (varmebehandlet), men for at få den bedste syrningsevne bliver mælken til yughurtfremstilling højpasteuriseret eller behandlet ved høj varme. Selve syrningen og vandbindingen kommer når kulturen tilsættes og står et vist antal timer ved en nogenlunde konstant temperatur. Syrningen stoppes ved at køle det ned. Håber det besvarede dit spørgsmål. Ellers kan du læse mere her http://www.vom.dk/index.php?id=14&mid=225

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.