Sæsonen for at lave pizzaer på grillen nærmer sig. Reelt set er den i fuld gang, men når jeg kigger ud af vinduet lige nu (25. april!!), så sneer det!? Hvad sker der? Men derfor kan man jo godt træne lidt, og lave nogle pizzaer og så bare smide dem i ovnen.
På mit køkkenbord står der en Ankarsrum Assistent Original røremaskine. Jeg har haft den et års tid, men er ikke helt blevet fortrolig med den. Da jeg gik på barsel i starten af marts, besluttede jeg, at det måtte ændre sig. Det viste sig, at jeg bare skulle sætte mig lidt ind i sagerne – surprice. Nu laver jeg (eller min Ankarsrum laver det meste arbejde) en lækker, elastisk pizzadej, som jeg kan rulle super tynd. Elsker en pizzaer med tynd, sprød bund.
Jeg har en del år brugt Meyers opskrift på pizzadej, og det gør jeg stadig, men har tilføjet lidt mere gær og starter ud lidt senere.
Til 6 pizzaer skal du bruge:
- 400-450 g hvedemel
- 1/4 pakke gær (12,5 g)
- 2,5 dl lunt vand
- 10 g havsalt
- 0,5 dl olivenolie
Jeg har lavet en video, hvor du kan se hvordan man laver pizzadejen på en Ankarsrum Assistent røremaskine. Den fungerer lidt anderledes, da det er skålen, der drejer rundt og ikke dejkrogen. Du kan se videoen her:
At blande ingredienserne er ikke det svære, men det er vigtigt måden, det gøres på. Som du kan se i videoen, så starter jeg med en forgæring. Det behøver du ikke, men jeg synes, at det giver et godt resultat, at gæret aktiveres først. Det er også vigtigt at gær og salt ikke blandes med det samme, for det dræber gæringsprocessen. Jeg tilsætter mel lidt efter lidt for at være sikker på, at dejen ikke bliver for tør. Hvis dejen er for tør, så har gæret sværere ved at gøre sit arbejde. Noget af det vigtigste for et godt resultat er æltning. Æltningen gør at gluten (proteinstrenge) i dejen trækkes lange, hvilket giver en elastisk dej. Æltning gør også, at gluten optager mere vand/væske. Det er det, der gør, at en klistret dej stille og rolig samler sig og bliver til at håndtere.
I videoen har jeg lavet et par pizzaer. Den første er en kartoffelpizza. Jeg har lavet et tidligere indlæg (6 år gammel). Princippet er det sammen men lav lige din dej selv. Jeg var åbenbart doven i 2011 🙂
Pizzaen på første og sidste billede i videoen består af:
Tomatsauce, revet mozzarella, gorgonzola, løg, skiveskåret kejserhatte og serranoskinke revet i stykker. Drys med hakket bredbladet persille.
Velbekomme og god pizzasæson!
Behøver de at komme i fad? Er det meningen at de skal hæve igen, og hvor længe?
Hejsa. Undskyld den lange svartid. Det har lige været lidt ferie 🙂 Jeg har kun lagt dem i fad, for at de skal være klar til udrulning. Ikke for at de skal hæve igen. Filmen eller det våde klæde er for at de ikke tørre ud. Held og lykke med det og tak for besøget på bloggen 🙂
Jeg har overvejet at gå skridtet videre end den der ankersum, og har overvejet denne her: famag-im-5-roremaskine
Skulle være en semi professionel røremaskine, ved du om det er noget?
Hej Ulrik
Jeg har ikke selv prøvet den, men den ser skarp ud. Også en anelse dyrere end Ankersrum, så jeg ville helt sikkert forvente noget mere. Hvis det er motorkraft, så er Ankersrum mere end rigelig efter min vurdering.