Hjemmelavet osteskiver til cheese burger

En hurtig beskrivelse af, hvordan du laver dine egne osteskiver, så din hjemmelavede cheese burger sparker ekstra røv. Jeg giver et bud på en god kombination, men du kan egentlig bruge dine yndlingsoste og hvis du hellere vil bruge en anden fond, så kan du gøre det.

Jeg har brugt:

  • 75 gram Vesterhavsost fra Thise Mejeri
  • 75 gram cheddar
  • 0,5 dl noilly prat
  • 0,5 dl god kyllingfond

Ovenstående giver 4 gode skiver, der passer godt til 200 grams bøffer.

 

Riv alt osten.

Revet ost | MadMedMartin.dk

Varm væskerne op i en gryde. Væsken skal bruges som smagsgiver og til at smelte osten. Der må ikke være for meget væske for så kan ostesovsen ikke størkne igen.Noilly prat og vesterhavsost

Drys osten i den varme væske lidt ad gangen.

Drys osten i lidt ad gangen

Rør godt rundt til alt osten er smeltet og du står tilbage med en fed ostesovs.

En fed ostesovs

 

Ostesovsen skal nu hældes ned i et fad (ca 10 x 20 cm) belagt med bagepapir. Herefter sættes osten på køl.

 

Når osten igen er blevet fast, kan du skære dem ud i skiver. Skær bare igennem bagepapiret. Så er de lettere at håndtere, når de skal på bøffen.

Hjemmelavede osteskiver til cheese burger

 

God fornøjelse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *