Jeg tager lige et lille tilbageblik på fredagens drengeaften, der blev holdt på restaurant Langhoff & Juul i Aarhus. Jeg spiste der for et par uger siden, og det er en restaurant, der laver god og velsmagende mad til en fornuftig pris. Kan klart anbefales. Men det er ikke deres mad, det handler om i dette indlæg, for vi tog nemlig forbi Langhoff & Juul og køkkenchefen Anders for at blive bedre i et køkken og lave vores egen menu.
Vi skal tilbage til restaurant Miro, hvor jeg første gang fik en snak med Chef Anders og fik et indblik i hans køkken. Når man snakker med Anders, så bliver man ikke i tvivl om, at han kan lære et par tricks eller to fra sig. Af samme grund var det også Anders jeg tog fat i for 3-4 måneder siden med
ideen om at lave en aften med mad, hygge og en masse kokketricks. Vi endte op med, at Chef Anders satte rammerne og jeg fandt 12 drenge, der var klar på en god aften
Jeg vil ikke gå så meget i dybden med hvordan aftenen forløb, men kort fortalt; Hyggelig, lærerig, sjov, beurre monté, masser af tid til dumme spørgsmål, rosé i lange baner og heldigvis noget godt mad på tallerkenerne. Tak til Anders og de andre ansatte for en fed, fed aften. Chef Anders – velkommen på bloggen 😉
Jeg har sammensat billederne i en lille video. Se den her