Sidste weekend bød på et besøg hos Brøderne Kochs “Det glade vanvid”, som godt kan betegnes som en all-inklusive-klassiker i Aarhus. 445 kroner koster det pr. mand, og så får du appetizer, aperitif, brød, 3 retter, avec og drikkevarer ad libitum. Det er 3 år siden jeg sidst var der, så det var på tide at slå et smut forbi igen.

Restauranten var allerede fyldt op, da vi kom ind, men vi var også lige 5 minutter forsinket. Konceptet siger, at alle skal komme kl 18.30 og bliver smidt ud igen kl 21.30. I den mellemliggende periode får alle gæsterne serveringerne samtidig og brød, olie og drikkevarer står på en ta-selv-buffet. Det frigør en masse tid for tjenerne, og er med til at holde prisen nede. Fungerer upåklageligt.

Appetizer og aperitif stod på bordet, og ta-selv-buffet´en var allerede godt besøgt. Vi fik en hurtig gennemgang af aftnens forløb af vores tjener, og derefter gik det hele stille, rolig og gnidningsfrit. Selvom det hele skal køre på “samlebånd”, så var der en god stemning i lokalet og god tid mellem retterne til at nyde udsigten ud over lystbådehavnen.

Udsigten fås ikke bedre

Forretten var en gazpacho med langtidstilberedt laks, aioli-kartoffelcreme, ærter, oliven, croutoner, ærteskud og baslikum-sne. En dejlig og smagfuld ret, der godt kunne have fået en stjerne mere, hvis der ikke var brugt de kedelige, kvadratiske købecroutoner. Angående mængde så var der mere en rigeligt, og det skulle vise sig at være kendetegnet for alle serveringerne.

Hovedretten var langtidstilberedt svineskank, hvilket jeg også fik for 3 år siden. Det var en grande servering! Da den blev serveret ved nabobordet, tænkte jeg, at de havde tabt sovseskålen ud over tallerkenen. Det fornemmes måske på billedet, at der var rigeligt med sauce – for meget efter min mening for det så ret rodet ud. Sammen med svineskanken fik vi et kvart blomkål, grov ærtepure, bearnaise fra sifon, majs og bacon og en rugkiks med creme og bær.

De enkelte dele havde masser af smag, men jeg forstod ikke helt sammensætningen. Hvad lavede den rugkiks med creme oven på mit bjerg af gris og bearnaise? Det smagte godt for sig selv, og havde passet perfekt til den langtidstilberedte laks fra forrige ret. Kunne være en lille delikat forret i sig selv. Majs og bacon-kompotten var også en tand for meget. Det huer mig ikke at afskrive bacon i en ret, men smagen var simpelthen for kraftig og alt for dominerende.

Til gengæld var skanken dejlig mør og blomkålen smagte fantastisk af citron og chili – tallerkenens højdepunkt (mærkeligt nok). Samlet set en smagfuld men rodet oplevelse, hvor der igen var mere end rigeligt på tallerkenen.

Desserten var et godt come-back, og da der stadig var plads i maven, så blev de søde smagsløg godt forkælet. Jordbærcoulis, karamelkage, koldskålsis og hvid chokolademousse med brombær. Sådan!

Kan “Det glade vanvid” anbefales? Ja – du får ikke bedre value for money! Er du til restaurantbesøg, hvor du får rigtig godt tilberedt mad og hvor alle går (mere end) mætte derfra, så skynd dig at bestille bord. Synes du som mig, at det er lidt ærgerligt, at en restaurant bruger en købecrouton i en ellers velkomponeret ret, så husk på, at man ikke får alt for 445 kroner. Det har jeg noteret til næste gang, jeg skal forbi Det glade van’vid.

Hvad synes du om Det glade van´vid?