Bøf og bajere på Food Festival i Aarhus

Hvad sker der?!? Er Bøf & Bajere ikke udsolgt endnu? Da jeg så programmet for Food Festival 2013 for første gang fangede min opmærksomhed straks Tim Vladimirs kokkeskole med det helt-igennem-spark-røv-navn “Bøf og Bajere”. Der er ikke så meget skjult i det navn, så hvis man er til herremad og en bette kold, så må det være årets begivenhed på Food festival 2013.

Jeg har fulgt Tims madkarriere siden han overlegent vandt Masterchef. Derfor har jeg også flere gange været inde at se på hans kokkeskoler, men der er et problem… Det er i Valby! og det er ikke umiddelbart en forstad til Aarhus. Det gode er så, at Tim Vladimir pakker køkkenet sammen og kommer til Aarhus. Tak for det 🙂

Når du nu ikke skal noget på lørdag, og alligevel skal have noget at spise, så kan du lige så godt tage en ven i hånden, og gøre klar til en god velhængt bøf og en kølig bajer.

Du kan købe billetter til “Bøf og Bajere” på Food Festivalens hjemme side. Bare følg linket… og tryk på “køb billet” i nederste højre hjørne.

Gør hovedet ondt søndag, så husk, at der er DM i hotdog kl. 11. Hotdog er bare bedre en panodil.

Jeg håber, at alle er klar på at støtte det gode initiativ på Tangkrogen.

Vi ses derude.

Martin

2 tanker om “Bøf og bajere på Food Festival i Aarhus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.