Fru Møllers Mølleri | luftig kartoffel | madmedmartin.dk

Besøg på Fru Møllers Mølleri

Var fredag på besøg på Fru Møllers Mølleri lidt uden for Odder. Jeg var der for en del år siden, men der blev jeg ikke ligefrem væltet af stolen med det bløde lammeskind af bare begejstring. Det var noget andet fredag. Det var virkeligt godt. Lækre råvarer, masser af smag, god tilberedning og så er det egentlig bare en hyggelig restaurant og sød betjening. Jeg kom også hjem med nogle ideer, der skal afprøves.

Den får lige en anbefaling her fra og en lille billedekavalkade

Vi snakker hygge lige fra starten af.

Hyggen fortsætter indenfor. Der er plads til ca 30 gæster og der er masser af plads rundt om bordrene. Vi var der tidligt, så knap så mange gæster på billedet.

Lækkert brød – lækkert smør

Første forret var koldrøget laks med en slags mormor-dressing. Meget lækker laks, der havde passet perfekt til en lun sommeraften. De puffede rugkerner, der gav noget knas til retten, skal afprøves herhjemme.

Anden forret passede lidt bedre til årstiden. Super velsmagende luftig kartoffel (kartoffelsupper skudt på sifon) sammen med torsk. Virkelig godt!

Så gik der kød i den! Bøf og bearnaise. Igen kan jeg kun sige, at der var masser af velsmag. Elsker en god bøf.

Anden hovedret var tyndsteg og en masse lækker tilbehør.

Første dessert var bagt vaniljecreme med sorbet af mørke bær.

Anden dessert ….. blev aflyst. Jeg var simpelthen så mæt at jeg måtte aflyse min ostetallerken. Til gengæld fik jeg kaffe, og hos Fru Møller får man småkager til kaffen.

Som sagt en anbefaling herfra. Selvom man skal køre lidt for at komme derud, så er det samlet set en god oplevelse.

Martin

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.