En lille sølle basilikumplante til 10 kr. fra Fakta har vokset sig stor og stærk.
De plejer at visne efter kort tid, og hvis de overlever så mister de hurtigt deres sprødhed. Det er rigtig irriterende, når nu man godt kan lide at bruge frisk basilikum i maden.
En aften så jeg Camilla Plum plante basilikum i haven, og hun havde en vigtig regel (udover godt med vand!): Basilikum skal have masser af plads omkring sig så de ikke skal kæmpe om den saft og næring, der er i jorden. Det er i bund og grund derfor, at det er svært holde basilikum frisk/levende, når det står i en lille købepotte.
Jeg skulle selvfølgelig efterprøve hendes ide, så jeg købte en lille basilikumplante i Fakta. Jeg skilte hele planten ad, så jeg havde en lille bunke af enkelte stilke. Herefter kunne jeg begynde at plante dem ud. Jeg plantede 2×3 stilke i en dobbeltpotte, der skulle stå i vinduet. De resterende stilke kom i en krukke med en diameter på 40 cm. De første 14 dage stod krukken uden for, men den danske sommer har været lidt nærig med de varme solstråler, så jeg flyttede basilikumpotten ind i mit lille drivhus.
Herefter kom der gang i den, og jeg kan næsten ikke følge med til at høste. Skønt!
Basilikum skal have rigeligt med vand, og hvis du løbende søger for at høste de store blade, så kommer der mere næring til de mindre blade, der er ved at vokse sig store. Udbyttet er stort, og bladene er også mere sprøde og smagfulde, når de har fået bedre vækstforhold.
Er du vild med basilikum, så gør dig selv den tjeneste, at bruge lidt tid på at plante dem om.
Held og lykke.
Det er dét jeg skal prøve så – mine er svært sølle! Tak :O)
Ej hvor er det dog en god ide. Nu forstår jeg bedre hvorfor mine basilikumplanter hurtigt får gule og bløde blade. Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på en ompotning noget før. Tak for dit tip
Med venlig hilsen
Gitte
Det var så lidt. Jeg tænkte faktisk det samme, da jeg så det i fjernsynet. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før… 🙂
Basilikum… så lækkert. har du problemer med, hvad du skal bruge den store høst til, så blend basilikumblade med sukker, som du strør over friske jordbær, der så skal trække på sædvanligvis… tro mig, nu er du ikke i tvivl om, hvad du skal bruge den lækre urt til…
Tak for ideen. Det skal jeg prøve… God weekend.