World of Mayo – hjemmelavet mayonnaise

Alle burde lave deres egen mayonnaise/mayonæse – ganske enkelt fordi det smager bedre og er let at lave… Jeg ved godt, at det ikke er lettere end at trykke det ud af en tube, men smagen retfærdiggør uden tvivl den ekstra arbejdsindsats.

“World of Mayo” er måske en lidt overdrevet overskrift, men der er faktisk mange dressinger/tilbehør man kan lave ud fra grundopskriften på mayo.

Men lad os starte med en simpel mayo.

Der skal bruges

  • 1 bægre pasteuriserede æg (2 blommer)
  • olie (1-2 dl)
  • 1 tsk Dijon sennep
  • ½ citron
  • salt og peber

Start med at pisk æggeblommerne i en skål. Tilsæt olien lidt ad gangen til at starte med. Mange siger, at olie og æg skal have samme temperatur (gerne stuetemperatur) for ikke at skille, så det er nok et godt råd at følge 🙂 Jo mere olie der tilsættes jo mere fast i konsistensen bliver majo’en til at starte med. Det der teknisk sker er, at olie og æg emulgerer. Det er æggeblommen, der gør, at det bliver en samlet masse fordi den indeholder proteiner og fedt. Forstil jer at blande olie og vand – det er teknisk set umuligt og vil altid skille.

Nå tilbage til mayo’en…

Ved at tilsætte lidt olie ad gangen kommer emulgeringen godt i gang. Lidt efter lidt kan der tilføres mere og mere olie. Det kommer lidt an på smag og behag i forhold til, hvor meget olie, der skal tilsættes – smag jer frem mens der piskes. Tilsæt sennep, salt, peber og citronsaft. Citronsaften gør majo’en lettere fordi den fjerner den lidt fede oliesmag.

Jeg bruger oftest solsikkeolie, da det er smagløs. Olivenolie kan dog også bruges, men det har en mere markant smag i sig selv.

Bare kom i gang. Det er let og lækkert.

World of Mayo har fået sin først indbygger og der kommer snart flere…

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *