Vildtsauce | MadMedMartin.dk

Vildtsauce på hindbær

Bukkejagten er lige gået ind her i weekenden, og der er sandsynligvis en masse glade jægere, der har fået et godt stykke kød med hjem. De skal selvfølgelig have en opskrift på vildtsauce, og sådan én har jeg tilfældigvis lige på lager.

Det er en opskrift som jeg fik tilsnusket mig for en del år siden, da jeg arbejdede på en aarhusiansk restaurant. Jeg har lavet den utallige gange, og det er et hit hos familie og gæster hver gang.

Til ca ½ liter sauce skal du bruge:

  • 150 gram frossen hindbær
  • 1,5 dl æblecidereddike
  • 1 spsk akaciehonning
  • ½ liter god oksefond
  • 2 dl fløde
  • Salt/peber
  • sovsekulør

 

Hindbær | Vildt sauce | MadMedMartin.dk

Hindbærene hældes i en gryde sammen med eddiken.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Honningen tilsættes og det hele bringes i kog.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg bruger akaciehonning fra Jacobsen og æblecidereddike fra Urtekram. Begge købt i Fakta.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Væsken skal koges væk…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

… så du til sidst står med en konsistens ala marmelade. Her efter hælder du den ½ liter oksefond ved. Husk nu at brug en god oksefond. Vildtsaucen bliver ikke bedre end den fond, du bruger. Har du tid til at lave en hjemmelavet oksefond, så har jeg lavet et indlæg om, hvordan du gør her i linket. Man kan sagtens bruge en købefond (det gør jeg tit), og jeg bruger oftest Knorrs flydende oksefond. Den smager fint efter min mening. Hvis du kender en fantastisk oksefond, som man kan købe, så skriv endelig en kommentar.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lad fonden reducere med ca 2 dl. Det kommer selvfølgelig an på, hvor kraftig din oksefond er til at begynde med, men hvis oksefonden er god og kraftig fra starten af, så plejer jeg at reducere fonden med den mængde fløde, jeg tilsætter efterfølgende. Så fastholder du smagen uden at udvande den. Når fonden er reduceret, hældes den over i en ny gryde igennem en tætmasket si, så alle hindbærkernerne bliver fanget.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Herefter tilsættes fløden og saucen koges op og smages til med masser af salt og peber. Vildtsaucens naturlige farve har en lys lyserød skær. Den er jeg ikke helt pjattet med, så jeg hælder altid lidt sovsekulør ved.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det endelige resultat er en vildtsauce, hvor eddiken virkelig træder i karakter på den gode måde. Bliv ikke nervøs, hvis den bider lidt, når du prøvesmager. Det fungerer super godt med kødet og de andre ingredienser. Bare sørg for at de andre ingredienser på tallerkenen ikke også er syrlige, for så bliver det nok for meget. Er du typen, der godt kan lide en tyk sauce (sovs), så skal du lige jævne den lidt.

Velbekomme

 

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *