Traditionel bøf med løg – næsten da.

Der er hakkebøf, kartoffelmos og dejlig brun sovs, men ingen bløde løg. Dem har jeg skiftet ud med balsamincosyltet rødløg for at få lidt syre og friskhed ind i en ellers tung ret. Det fungerer ret godt efter min mening.

Til 2 personer skal der bruges:

  • 400 gram hakket oksekød
  • 1 stor rødløg
  • balsamico
  • lidt blandet salat
  • 400 gram bagekartofler
  • 50 gram smør
  • Lidt mælk eller fløde
  • salt/peber/revet muskatnød
  • “sovs” – se længere nede

Start med at koge bagekartoflerne møre i saltet vand. Hvis de er færdige før servering, så bare sluk for varmen, og lad dem stå i det varme vand.

Når kartoffelmosen skal gøres klar, hældes vandet fra og smør, salt, peber og revet muskatnød hældes i. Tag et piskeris og giv det en ordenlig tur. Mosen kan gøres mere lind med lidt mælk/fløde. Jeg kan godt lide, at mosen er rustik eller sagt med andre ord… der må godt være klumper i.

Bøffen kan laves helt traditionelt ved at forme dem, smide den på en varm pande med smør, så den får en fin stegeskorpe, og færdiggøre den i ovnen til den er næste gennemstegt. Jeg plejer at bruge lidt længere tid på at klargøre en hakkebøf, og det er med inspiration fra den gode Heston Blumenthal. Det giver en mindre kompakt bøf og en følelse af, at den er super mør. Jeg har lavet et andet indlæg om, hvordan man laver en perfekt hakkebøf.

Sovsen vil jeg ikke tage æren for, for jeg har nemlig været på inspirationsjagt. Jeg faldt over smørbrødrenes brune sauce, og den kan jeg sagtens anbefale.

Løgene er så det, der adskiller retten fra en traditionel bøf med løg. Rødløget snittes helt fin og lægges i en skål med en ½ tsk sukker og en god balsamico, så det dækker løgene. Lad dem gerne ligge et par timer. Inden servering vendes løgene med lidt frisk salat.

Nu mangler anretningen bare.

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

3 thoughts on “Traditionel bøf med løg – næsten da.

  1. Wauu… rigtig lækker anretning, den gad jeg godt få serveret.

    Når jeg laver hakkedrenge, bruner jeg dem også, men i stedet for ovnen, smider jeg dem i sovsen og lader dem simre færdige der.

    Glæder mig til at læse om Hestons metode ;-D

  2. Hej Pia. Tak for kommentaren. Du har ret… bøffen i sovsen er nu heller ikke at kimse af. Jeg gør det ikke i denne ret, og det er pga. anretningen, hvor jeg laver det i lag (se billedet). Hvis bøffen er “sovset” ind, så vil sovsen begynder at løbe ned ad kartoffelmosen, og det vil ødelægge anretningen efter min mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *