Ta’ selv spaghetti

Ta’ selv spaghetti er mere et serveringsforslag end en opskrift. Tanken kommer på baggrund af 2 unger, der altid kan finde et eller andet i min mad, de ikke gider at spise. Hvorfor så ikke lade dem vælge selv og slippe for brokken. Ja okay – det er faktisk ret hyggeligt.

Der ud over så giver det en god variation under aftensmaden. Plejer man kun at tage 1 portion (hvem gør egentlig det?), så lav 2 små portioner i stedet. Der er alle muligheder for at lave forskellige små retter, og det hel afhænger kun af udvalget.

På billedet er der et udvalg, som passer godt til en travl hverdag, for det meste skal ikke tilberedes.

Ta' selv spaghetti | MadMedMartinDer er:

  • Tomatsauce (se længere nede)
  • Stegte champinon
  • Stegte cocktailpølser
  • Frisk tomat
  • Kogt italiensk skinke
  • Serrano skinke
  • Forårsløg
  • Feta
  • Parmesanost til at rive
  • Rosmarin
  • Basilikumblade
  • Ærter
  • majs

Der er ingen begrænsning, så brug det du ved familien kan lide.

Der er ingen tvivl om, at det hele afhænger af en god tomatsauce. For tiden laver jeg gerne den tomatsauce, som jeg laver til albondigas (spanske kødboller). Det er en tomatsauce, der er kogt godt ind, og som har en god smag af tomat og som ikke stjæler alt opmærksomheden fra de andre ingredienser. Se opskriften på tomatsaucen i linket og gang med 2, hvis du laver det til 4 personer.
En anden super god tomatsauce at bruge er mandelsaucen. Den er kold men bliver lun sammen med pastaerne. Den passer rigtig godt til et bord, hvor der er frit valg på alle hylder. Du kan se opskriften på mandelsauce i linket.
Det sidste råd må være at hælde lidt olivenolie over spaghettien, så den ikke klister sammen i skålen.
Velbekomme
Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *