Saftig svinekotelet med skaft, blomkålscreme, æble/timian kompot og bacongitter

Den svinekotelet skal mere på bordet!!! Det gælder ihvertfald her hjemme, for det smager super godt. Køb en god kotelet hos slagteren, og følg denne opskrift, hvor jeg har hentet lidt inspiration fra den gamle klassiker æbleflæsk.
Svinekotelet med blomkålscreme, æble/timian kompot og bacon
Til 2 skal der bruges:

  • 2 gode koteletter med skaft
  • 4 skiver bacon uden for meget fedt
  • 1 stort æble
  • 2-3 stilke frisk timian
  • 1 blomkålshoved
  • 2 dl fløde
  • 2 dl mælk
  • salvieblade
  • 50 gram tørret bær
  • ½ dl balsamico
Blomkålscreme

Skær lidt over halvdelen af blomkålen ud i mindre stykker og hæld dem i en gryde med fløde og mælk. Væsken skal lige dække blomkålen. Koges stille og rolig til det er mørt. Hæld lidt af væsken fra og blend det hele fint. Er cremen for tyk, kan der tilføres mere af kogevæsken. Smag til med salt og peber. Kan laves i forvejen og opvarmes.

Stegte blomkålsbuketter
Resten af blomkålen plukkes til små buketter. Steget senere.

Timian/æble kompot
Æblet skrælles og skæres i mindre stykker. Koges i en gryde med timian og en lille smule vand i bunden. Smag til med salt og peber. Kan laves i forvejen.

Bacongitter
Bacon lavet som et gitterBrug en god kvalitetsbacon med masser af kød og ikke så meget fedt. Fedtet smelter væk og gitteret kan ikke hænge sammen. Skær først baconen i strimler og flet det som på billedet. Placer gitteret i et ovnfast fad med bagepapir. Dæk baconen med endnu et stykke bagepapir og sæt et mindre ovnfast fad oven på. Baconen skal ligge i spænd så det ikke buler op. Bages ved 175 grader i 15-20 minutter. Kan laves i forvejen.

Tilberedning
Ca. en halv time før servering vendes koteletterne i olivenolie og krydres med salt og peber. Tag salvieblade og læg den på koteletterne (2 blade pr. side). Det giver en super smag, når de steges med. Herefter varmes panden op og koteletter steges først på fedtsiden. Derefter steges de på begge sider, så de får en god stegeskorpe. Salviebladene skal som sagt stege med. Tag koteletterne op i et fad og færdiggør dem i ovnen – 10 minutter ved 175 grader (det afhænger selvfølgelig af tykkelsen på koteletterne).  Lad den hvile 5-10 minutter.

Imens kødet er i ovnen steges blomkålsbuketterne i samme pande. Når de har fået farve og stadig har bid, tages de ud af panden. Nu er det bærenes tur. I med bærene og hæld balsamicoen ved. Skru ned for varmen. Hold det lur frem til servering.

Anret med blomkålscreme i bundes. Placer svinekoteletten oven på. Husk af dup den tør for saft, så det ikke løber ud i cremen. Læg bacongitteret i siden og kom en skefuld æble/timian kompot på toppen. Bær og blomkålsbuketter anrettes rundt omkring og til sidst pyntes tallerkenen med de smagfulde ærteskud.

Så er der serveret.

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

2 thoughts on “Saftig svinekotelet med skaft, blomkålscreme, æble/timian kompot og bacongitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *