opskrift saftig flæskesteg

Saftig flæskesteg og sprøde flæskesvær

Dette indlæg kræver, at du har en sous vide maskine – så er du advaret. Hvis du ikke har, så kan du lade dig inspirere til at købe en. De er ikke så dyre og du behøver ikke at afsætte flere kvadratmeter i køkkenskabet til opbevaring. Jeg har en sous vide stick, der kan sættes i en gryde, og den fylder ingenting. Jeg har købt min via coop.dk, og de har et ret godt udvalg.

Vi nærmer os en noget mere mørk tid og julen er da også snart på trapperne, hvilket betyder, at flæskesteget kommer mere ind i varmen. Jeg spiser selv flæskesteg omkring juletid og ikke så meget mere. Det er et stykke kød, der ofte bliver tørt, så dette er mit bud på en saftig flæskesteg med sprøde svær.

Saftig flæskesteg og sprøde flæskesvær

Ingredienser

  • Flæskesteg
  • Sous vide maskine
  • salt, peber og laurbærblade

Sådan gør du

  1. Skær sværene af flæskestegen. Trim kødet for fedt og sener. Trim sværene for fedt, hvis der er for meget.

    flæskesteg gjort klar
  2. Start med kødet. Krydder det med salt og peber og kom nogle laurbærblade ved. Smid kødet i vakuumpose og sug luften ud. Så skal kødet i vandbad, og det skal du gøre i god tid, for det skal have ca 6,5 timer ved 59-60 grader. 

    kamsteg sous vide til jul
  3. En flæskesteg dur ikke uanset hvor saftig og lækker den end er. Derfor skal du selvfølgelig også lave sprøde flæskesvær. Det tager ikke så lang tid, og du har rigelig med tid, mens kødet hygger sig i vandbadet. Opskriften på super sprøde flæskesvær finder du via linket.

    Hjemmelavede sprøde flæskesvær
  4. Beregn at kødet skal op af badet ca 30 minutter før servering. Pak det ud af posen og dup det tørt. Saften i posen bruger du i saucen. Giv kødet stegeskorpe på en varm pande i noget smør. Lad kødet hvile 10-15 minutter under sølvpapir, mens du gør resten af middagen klar. 

  5. Skær flæskestegen i skiver og server den med sprøde flæskesvær og hvad du ellers synes passer til.

    flæskesteg sous vide til jul

Det er helt sikkert værd at lave flæskesteg på denne måde. Du kan måske se på billederne, at saften skinner i kødet og at kødets struktur ikke ser så trevlet ud som en traditionel flæskesteg. Jeg har lavet flæskestegen på billederne ved 60 grader, men jeg vil faktisk anbefale 59 grader. For mig gør det ikke noget at kødet er lidt mere rosa.

Hvis du skal lave flæskesteg juleaften, så prøv denne metode. Flæskestegen bliver med garanti saftig. Det gør også at du har forberedt det meste inden gæsterne kommer. Kødet passer sig selv og bliver ikke overtilberedt. Sværene er sprøde og skal bare lunes. Du får stadig masser af saft/sky fra kødet til at lave en god sauce. Og skal du også have and, så er der masser af plads i ovnen.

God fornøjelse!

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *