Kulmule med spinat og aspages

Kulmule er en dejlig fisk. Fast i kødet og tæt på benfri (læs: børnevenlig). Det, der tager længst tid ved den ret, er tilbehøret. Vi lavede kartoffelmos, så det var lige til at overkomme.

Jeg har brugt:

  • 350 gram kulmule (nok til 2 voksne)
  • 1 bundt aspages
  • frisk spinat (købte en pose i superbrugsen)
  • 1 citron
  • 1 tsk dijon sennep
  • 2 dl. fløde
  • salt/peber
Knejten laver kartoffelmos.

Steg fisken på skinsiden på en pande med lidt olivenolie. Steges ca. 3-4 minutter og vend derefter kulmulen og giv den et minuts tid på den anden side. Brug en kødnål til at mærke om fisken er klar. Mærk om der er lidt modstand, når nålen stikkes i = rå, eller om nålen er kold, når den trækkes ud igen.

Lad fisken hvile på en tallerken, mens de snittede asparges smides på panden. Dæk det hele til med spinatbladene og lad dem falde sammen. Tilsæt saften fra en halv citron, fløden og sennep. Lad det koge op og smag til med salt og peber.

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *