Hjemmelavet pesto med basilikum, persille og rapsolie

En normal pesto laves ofte med masser af basilikum og olivenolien, men jeg synes, at både basilikum og olivenolien kan blive for styrende rent smagsmæssigt. Denne version er mere frisk og det skyldes blandt andet, at der bruges persille og kold presset rapsolie.

Til ca. 1 dl pesto skal der bruges:

  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 håndfuld persille
  • ½-1 fed hvidløg
  • 40 g revet parmesan
  • 1 dl koldpresset rapsolie
  • saft fra en ½ citron
  • 25 g rå pinjekerner
  • salt & peber

Det hele hældes i en blender og blendes meget fint. Mere simpelt kan det ikke gøres.

I forhold til hvidløg og citron kan det for tilsmagningens skyld være en god ide at tilføre det lidt ad gangen. Nogen vil måske også gerne bruge lidt mere hvidløg. Personligt vil jeg gerne have, at hvidløgssmagen ikke bliver for markant, så derfor synes jeg, at ½-1 fed passer fint. Hvis pestoen står natten over bliver smagen fra det rå hvidløg også stærkere.

Hvis du er vant til at bruge olivenolie, så prøv at brug kold presset rapsolie. Det har en mere rund, men stadig markant, smag end olivenolien. Det gør (næsten) hele forskellen i denne pesto.

Pestoen smager fantastisk på lidt ristet brød, men prøv den også i denne pastasalat med rejer.

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

7 thoughts on “Hjemmelavet pesto med basilikum, persille og rapsolie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *