Foodfestival i Aarhus – vind weekendbilletter!

Vi har fået en 3-dags madfestival til Aarhus, og det er super fedt! Forhåbentlig bliver det en stor succes med en masse besøgende og udsolgte kokkearrangementer. Som aarhusiansk madblogger kan jeg kun håber, for så kommer det måske tilbage næste år. Jeg vil gøre mit med et besøg, eller to, eller tre, og så vil jeg skrive et indlæg eller to på bloggen, så budskabet kan spredes.

Jeg har fået lov af Foodfestival til at uddele 2 weekendbilletter. Det kommer jeg til senere.

Hvad er Foodfestival? Jeg tror, at jeg lader Foodfestival beskrive det med deres egne ord:

Food Festival 2012 bliver mødestedet for alle madinteresserede, hvor I bliver underholdt og udfordret. På festivalen samles de bedste danske og nordiske avlere producenter og kokke, som har ambitioner om at skabe mad af høj kvalitet i balance med naturen. På Food Festival får du fyldt både mave, hoved og hjerte.

Festivalen bliver et orgie af mad og madrelaterede oplevelser, hvor vi lader dig bespise og underholde hele weekenden igennem. Ud over at spise dig gennem Kornmarken, Mejeriet, Planteriget, Nordiske Dråber o.s.v., kan du tage madkursuser efter eget niveau, komme i madbiograf, tage på gourmet-picnic langs vandet og meget meget mere. Det handler alt sammen om mad og gode oplevelser.

Lyder godt i mine ører. Der er voldsomt meget på programmet, men her er et par af mine favoritter. Simreværkstedet, jomfruhummer-skole med Wassim Hallal, og så skal jeg også et smut forbi Nordisk Grill og Thorsten Schmidt. Du kan se hele programmet her.

Vær opmærksom på, at hvis du vil på kokke- eller madskolerne, så er nogle af dem allerede udsolgte. Se det her

Og så til konkurrencen. Hvis du vil være med i lodtrækningen om 2 weekendbilletter, så skal du tilføje en kommentar, hvor der står “vi ses til foodfestival” + din email. Jeg trækker lod søndag den 2. september, og vinderen får direkte besked.

Vi ses til foodfestival

Martin

Følg madmedmartin her

15 thoughts on “Foodfestival i Aarhus – vind weekendbilletter!

  1. Kommer nok der ned og skal dele lidt fluers ud, men får desværre nok ikke meget tId til mig selv dernede da vi har gourmetdage på jobbet med25-30 leverandøre som kommer og deler smagsprøvers ud og fortæller deres produkter og opdræt o.lign. Kig ned Martin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *