En tirsdag på Dauphine i Aarhus

Min første gang på Dauphine blev en kold tirsdag i februar med en god ven og en hel ny menu på programmet. Jeg har kun hørt godt om Dauphine, så forventningerne var i top.

Kafferimet laks
Kulmule

Dauphine kører et bud med fire retter og fire vine til 500 kr på tirsdag, onsdag og torsdag, og det valgte vi. Vi havde på forhånd sagt, at vi gerne ville have ost til dessert, og det skal man huske. Dauphine har et stort lager af oste som de selv lager ekstra, og de skal have den rigtige temperatur, når de serveres. Uden at røbe for meget så var ostene aftnens helt store oplevelse.

Vi ankom kl. 18 da Dauphine åbnede, hvilket betød, at vi var de første, der skulle smage den nye menu. Vi kom godt fra land med en kafferimet laks. Det var egentlig en vellykket ret, men bitterheden fra kaffen var gemt (for) godt væk så overraskelsen udeblev, men det smagte godt.

Anden ret var kulmule lavet som souffle, stegt på en pande og serveret med en dejlig mild fond. Desværre blev kulmulen tør så det mindede om en grynet omgang torskerogn, hvilket var synd. Den veloplagte tjener (igennem hele aftnen) spurgte til vores mening, og den fik han selvfølgelig. Så har de mulighed for at forbedre det, og det gør de helt sikkert.

Tredje ret var veltilberedt krondyr, langtidsbraiseret oksehale, selleri og rosmarinsauce. Kort sagt – en veleksekveret ret.

‘En af vinene

Fjerde ret var de længe ventet oste med diverse tilbehør. 12 forskellige oste og 12 helt forskellige smagsoplevelser. Jeg vil ikke engang forsøge at beskrive dem, for det kan jeg ikke. Er du oste-glad så kan jeg kun anbefale Dauphine.

Den fantastiske ostetallerken

Vin-menuen skal Dauphine også have ros for. De fandt nogle vine frem, der både var interessante i sig selv, men som også spillede godt sammen med maden.

Hermed en klar anbefaling af Dauphine – også selvom kulmulen ramte ved siden af – og det er fordi, at den samlede oplevelse med mad, vin, betjening og atmosfære er i top.

God fornøjelse.

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *