Citronmåne med et tyndt lag citronglasur

Citronmåne

Jeg har været i gang med at kigge nogle gamle kogebøger igennem, og faldt over en opskrift på citronmåne af Morten Heiberg. Nu er jeg ikke den store bagenørd, men jeg har da spist min andele af citronmåner – altså den vakumpakkede. Mon ikke det er på tide at smage en hjemmebagt citronmåne?

Citronmåne med et tyndt lag citronglasur
Citronmåne med et tyndt lag citronglasur

Du skal bruge:

  • 180 gram blødt smør
  • 180 gram sukker
  • ½ stang vanille
  • 2 citroner usprøjtet
  • 4 æg
  • 100 gram mel
  • 80 gram kartoffelmel
  • 1½ tsk bagepulver

Glasur:

  • 130 g flormelis
  • saft fra 1 citron

Jeg har fuldt opskriften 100 %, så jeg videreformidler lige Morten Heibergs ord.

Forvarm ovnen til 175 grader. Smør springformen med lidt smør og dæk bund og sider med tilklippet bagepapir.

Citronmåne | der prøvesmages
Citronmåne | der prøvesmages

Bland det bløde smør med sukker, vanillekorn og revet citronskal. Jeg havde ungerne med til at bage, og allerede efter dette step var citronmånen et hit. Vanillesmør med et strejf af citron smager åbenbart godt…

Pres saften ud af citronerne og kom det i dejen. Rør æggene – et ad gangen – ud i dejen. Til sidst sigtes de tørre ingredienser ud i dejen og vendes rundt til dejen er ensartet.

Hæld dejen i formen og stil den i ovnen i ca 45 minutter. Hold godt øje med, at den ikke bliver for brændt i toppen.

Citronmåne | flot bagt overflade
Perfekt bagt på toppen

Lad den køle af og kom glasuren på. Selvom glasuren smager godt, så er jeg mere til at spise kagen uden glasur. Uanset hvad så skal kagen spises med det samme.

Den smager super godt, og det var et stort hit hos ungerne. Er den bedre end den vakuumpakkede citronmåne? Den hjemmebagte er mere lækker svampet og smagfuld, men jeg vil ikke udelukke, at der glider en vakuumpakket citronmåne ned på et tidspunkt. Det er trods alt en danmarks bedst sælgende kager.

Velbekomme.

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *