Chokoladekage | Wassim Hallal | madmedmartin.dk

Chokoladekage ala Wassim Hallal

Jeg har haft bogen i flere år og den chokoladekage har altid kigget lokkende på mig. “Så lav mig dog!!!” men jeg har aldrig fået det gjort. Hvis jeg kan, så laver jeg altid noget andet end dessert, men det har ændret sig lidt på det sidste. Dessert er alligevel lidt sjovt. Måske fordi, at det er det eneste madprojekt jeg kan få ungerne med til at lave.

Men nu er den lavet og den smager fantastisk. Den er også ret simpelt, hvilket er store ord fra min mund. Kageopskriften er lånt fra Wassim Hallals kogebog “Wassim Unplugged”. Jeg laver en 1/4 af Wassims opskrift, men det er stadig nok til 8-10 dessert serveringer. Jeg har tilføjet nogle ekstra elementer så det bliver en dessert med forskellige smage og teksture.Chokoladekage | Wassim Hallal | madmedmartin.dk

Du skal bruge:

Kagen:

  • 105 g usaltet smør
  • 105 g mørk chokolade
  • 105 g sukker
  • ½ dl æggeblomme (pasteuriseret)
  • 1,75 dl æggehvide (pasteuriseret)

Chokolade creme

  • 100 g hvid chokolade
  • 1,6 dl fløde

Krystalliseret chokolade

  • 100 g hvid chokolade
  • 100 g sukker
  • 100 g vand

Broken hindbærgel

  • 100 g frossen hindbær
  • 1,5 dl vand
  • 1,5 spsk sukker
  • revet skal fra 1 citron (usprøjtet)
  • 1 tsk agar agar

Pynt

  • Mynteblade

Start med hindbærgeleen. Hindbær, sukker, citronskal og vand bringes i kog. Lad det stå ved svag varme mens du laver chokoladecremen og kagen.

Chokoladecreme: Varm fløde og og smelt chokoladen. Stil på køl til 15 minutter før servering.

Smør, chokolade og halvdelen af sukkeret smeltes over vandbad. Når det er gjort vendes æggeblommerne forsigtigt i. Chokolademassen må ikke være for varm for så får du scramble egg i kagen. Ikke så lækkert. Pisk resten af sukkeret og æggehviderne til en luftig marengs. Vend et par skeer marengs over i chokolademassen, så temperaturen falder. Så kan du hælde alt chokoladen over i marengsen igen og vende det hele sammen.Chokosmørsukker | chokoladekage | madmedmartin.dk

Forvarm ovnen til 165 grader. Bag halvdelen af chokolademassen i 20 minutter, og sæt efterfølgende kagen i fryseren. Når den er afkølet, hælder du resten af massen på og stiller på køl til den skal serveres. Så har du en letbagt chokoladekage med mousse på toppen.

Tilbage til hindbærgeleen. Hæld saften igennem en fin si. Kog saften op under omrøring med agar agar. Hæld væsken over i et fad. 5 minutter efter har du en gele. Blend geleen fin så der ikke er klumper. Hæld på en lille sprøjteflaske og stil på køl.Stor kniv | lille pige | madmedmartin.dk

Krystalliseret chokolade. Varm sukker og vand ved høj varme til vandet er ved at være væk. Det skal stoppe med at boble og det må ikke begynde at karamellisere (blive brunt). Så hælder alt finthakket chokolade op i gryden. Rør rundt som en gal og tag gryden af varmen. Når chokoladen er smuldret hælder du den over i et fad, så den ikke brænder på ved eftervarmen. Gemmes i lufttæt beholder.

Når I skal have dessert, tager du kagen ud fra køl og gør de andre ting klar. Pisk chokofløden luftig og hæld massen en lille frysepose. Skær lidt af hjørnet af og brug det som sprøjtepose. Skær kagen i passende stykker. De behøver ikke være særlig store. Det er chokolade med chokolade på, så desserten er tung nok. Mangler du inspiration til anretning, så gør som på øverste billede. Alternativ kan du give den gas som de to tøser på billedet herunder.

Anretning | børn | madmedmartin.dk

Prøv eventuelt også alt lave krystalliseret chokolade og hindbærgel til citronfromage.

Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *