Brunet smør sauce næsten færdig

Brunet smør

En sauce behøver ikke være kog ind i flere timer for at være lækker og smagfuld. Brunet smør er et godt eksempel. Smørret i sig selv giver en dejlig nøddeagtig duft og smag, men du kan sagtens tilføre saucen flere ingredienser.

Brunet smør med persille, forårsløg og pinjekerner

Hvad skal du bruge? Kun smør (rigtig smør!) og en gryde. Angående mængde er det lidt svært at sige, hvor meget smør, der skal bruges pr. mand. Brunet smør er ikke en sauce man spiser som en brun sovs juleaften. 75-100 gram til 2 personer er i mine øjne rigeligt.

Brunet smør sauce til startSmelt smørret ved mellem varme til det bliver brunt. Det må gerne boble lidt. Valden kan du eventuelt fjerne løbende med en ske. Når smørret begynder at brune, vil der danne sig bundfald. Det sier du bare fra til sidste.

Smørret kommer til at dufte nøddeagtig. Dufter smørret i stedet for brændt, så start forfra.Brunet smør sauce næsten færdig

Den brune smør sauce smager godt i sig selv, men man kan sagtens tilføre saucen friske krydderurter, nødder eller andre ting, der passer til retten.

På det første billede serveres den brune smør sauce for eksempel med hakket persille, ristet pinjekerner, forårsløg og lidt godt soja.

Prøv også:

Stegt kulmule, blomkålscreme og brunet smør med forårsløg og cashewnødder

Kammusling med brunet smør, nødder og kartoffelcreme

God fornøjelse

Følg madmedmartin her

2 thoughts on “Brunet smør

  1. Tak for opskriften – hvor længe skal man regne med, at det skal brune? Og hvordan ved man hvornår det er færdigt?

    1. Hej Kristian. Tiden afhænger af varmen du giver smøret. Jeg foreslår, at du holder ekstra godt øje med det den første gang du laver det. Når det begynder at blive brunt duft til det. Det er nok den bedste måde af finde ud af, om det er færdigt. Det må gerne have en nøddeagtig duft. Lugter det brændt, så har det fået for meget 🙂 Når det dufter af nødder så tilføj nogle hakkede krydderurter, nødder eller andet godt. Held og lykke og håber du kigger forbi bloggen igen.

      Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *