Besøg på Slukefter Kro

Slukefter Kro har regelmæssigt et tilbud på sweetdeal, og jeg har egentlig set det flere gange. Jeg har også læst et par anmeldelser for 1½ år siden, hvilket ikke var super positiv. På det tidspunkt lancerede Slukefter Kro deres tilbud som gourmetophold med vægt på gourmet, og det tror jeg skabte lidt for høje forventninger og derfor også nogle mindre gode anmeldelser.

Der er stadig fokus på madoplevelsen men krydret med traditionel krocharme og hygge, og det er lige præcis det, de leverer. Uanset hvor godt tilbuddet er, så hænger pris og kvalitet sammen. Man kan ikke forvente foie gras, oksemørbrad og klasse vine for 500 kr. pr. mand, når det også indeholder overnatning, kaffebord og morgenbuffe.

Vi tog 4 personer afsted med forventningerne gemt i baglommen og klar på hygge og godt samvær. Med ankomst fredag eftermiddag kunne vi starte med en omgang lagkage og en kop varm kaffe eller the. Bagefter hentede vi nøglen til værelset, og fik samtidig at vide, at middagen startede kl. 18. Vi spurgte om vi kunne vente til 18.30? Det kunne vi godt, men så kom de andre gæster bare til at vente en halv time på os… Fint svar sagt med et smil. Vi sad ved vores bord kl. 17.59!

I vores tilbud var der en 5 retters menu med tilhørende vin, hvilket indeholdte 2

forretter, 1 hovedret, 1 omgang røget ost og til sidst en dessert. Alle retterne kørte på samme tidspunkt ved alle bordene, og der var et fint flow. Ikke for lang ventetid men tid til at nyde det hele. Retterne blev præsenteret lige før de blev serveret. Nu skrev jeg før, at man ikke kan forvente sig alverden for 500 kr., men jeg blev positivt overrasket. Derfor skal Slukefter Kro også have stor ros for hele middagen. De laver smagfulde retter med en flot præsentation på tallerkenen, og vinen, der også bliver præsenteret, hænger fint sammen med maden.

Slukefter Kro har mange år på bagen og lokalerne har en god, gammeldags krocharme over sig. Værelserne er fine, og der er det man behøver. Eneste minus var, at vi ufrivilligt fik en morgenvækning kl. 8, da en håndværker valgte at svejse tagpap på pga. stormskade.

Alt i alt kan jeg kun vende tommelfingeren opad. Utroligt hvad man får for 500 kr.! De kan ikke have tjent mange penge på os, men det er nok også mere en langsigtet investering. Havde vi ikke fået tilbuddet, var vi aldrig kommet forbi, men nu kender vi stedet, så måske kigger vi forbi igen.

Har du været forbi på Slukefter Kro?

Så er vi i Sønderjylland. Morgenbitter på husets regning
Følg madmedmartin her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *