Ærtesuppe med kammusling | Madmedmartin.dk

Ærtesuppe med kammuslinger og chili/bacon krymmel

Ærtesuppe med kammusling. En forret, der er hurtig at lave, og så plejer den at vække begejstring. Den søde ærtesuppe får et ekstra spark af bacon/chili krymlen.

Der er brugt: (4 personer)

  • 300 gram ærter (frosne)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ spsk hvedemel
  • 1 liter fond
  • 1/4 liter fløde
  • salt/peber
  • 1 pakke bacon i skiver
  • chiliflager
  • kammuslinger (2 store pr. mand)

Start med at sauter fin snittet løg og hvidløg i en gryde til de er gennemsigtige. Tilsæt ærter og fond (jeg plejer at bruge kyllingefond, men du kan også bruge grøntsagsfond), og lad det simre 15 minutter.

Blend suppen grundigt. Hvis du har meget tid kan du si suppen efterfølgende. Så er der ikke så meget bundfald. Pisk mel og fløde sammen. Tilsæt fløden og varm igennem under omrøring. Smag til med salt og peber. Så er suppen sådan set klar.

Chili/bacon krymmel in the fast lane: Læg et stykke køkkenrulle på en tallerken og placer baconskiverne oven på. Drys med rigelig chiliflager. Læg herefter et stykke køkkenrulle over det hele og sæt tallerken i microovnen i 3-4 minutter. Resultat: Sprød bacon og køkkenrulle med fedt.

Lad baconen blive kold og blend det til krymmel.

Kammuslingerne steges på panden med salt og peber i olie. Server forretten når kammuslingerne er klar.

Placer kammuslingerne i midten af tallerknen, hæld suppe omkring og drys med chili/bacon.

Velbekomme.

 

Følg madmedmartin her

11 thoughts on “Ærtesuppe med kammuslinger og chili/bacon krymmel

  1. Hej Martin!

    Nøj,hvor ser denne suppe lækker ud!
    Kigger ofte ind omkring din blog,for at se efter nyt. Tak for gode ideer og lækre opskrifter.
    Hilsen Annette

  2. Hej,
    Jag jobbar för sajten HittaRecept.se och försökte kontakta dig men kan inte hitta någon kontaktinfo. Vi har lanserat den populära svenska sajten HittaRecept.se i Danmark som Findeopskrifter.dk.

    Vi såg att du har goda recept i din blogg (http://madmedmartin.blogspot.com/) och vi rekommenderar att du tittar runt på sajten och kikar på “Madblogtoppen” på Findeopskrifter.dk.

    Vill du vara med och få dina recept indexerade på sajten så behöver du bara registrera dig på http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen och embedda din kod för att mäta statistik så är du med!

    Här kan du se hur många som är med i den svenska Matbloggstoppen på HittaRecept.se – http://www.hittarecept.se/matbloggstoppen

    Förhoppningsvis kan just din blogg ligga etta på Madblogtoppen!

    Vänlig hälsning,
    Pauline Torres
    pauline@hittarecept.se

  3. Det var simpelthen lækkert!!
    Vi tog dog også rejer og hummerhaler i suppen, gjorde det kun bedre! 🙂

    1. Hej Rikke. Du kan sagtens lave suppen og krymlen på forhånd, men kammuslingerne skal du stege lige inden servering. God fornøjelse og godt nytår. Martin

  4. Har efterhånden lavet denne suppe en del gange, og den er et hit hver gang. Jeg har haft stor succes med at lave fonden flere timer i forvejen. Jo længere, jo bedre næsten! Desuden har jeg også fundet ud af. hvor stor forskel der er på ærter! 🙂
    Desværre har jeg en del gange måtte smide bacon ud, der simpelthen har været for ødelagt af køkkenrullen.
    Tak for en god opskrift!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *